Foto: Christopher-Hesselberg

Ikke blot et akademi, men et ridderakademi

EN GARDE - PRÊT - ALLEZ!

De franske kommandoer spreder sig over akademiets gamle Ridehal, mens blanke klinger glitrer i lysets skær som sild, der slingrer sig gennem havstrømme.

Med de ansigtsdækkende masker føles det næsten som om, at man træder ind i scenen fra et livligt maskebal, hvor der med smarte, rapfodede trin, bliver gjort et forsøg på at smyge sig uden om ”touchéerne”.
Det er genlyd af Sorø Akademis Fægteklub, der har fået en renæssance på den soranske jord bag klosterportens mure.

Allerede inden min egen start (2014) på Akademiet, havde et billede i et af ”Velkommen til Sorø Akademi”-bladene fanget mig. Det var et billede af fægtere, der svingede kårderne højt i vejret i den gamle Ridehal. Fægterne på billedet smeltede så let ind i Akademiets historiske rammer, at jeg ikke ænsede, at billedet faktisk var manipuleret - Akademiet var altså ikke længere et ridderakademi, som i 1623 hvor Christian d. 4 oprettede Sorø Akademi.
I 2016 vendte fægtningen dog tilbage til Akademiet, da Dansk Fægte Forbund (DFF) godkendte optagelsen af Sorø Akademis Fægteklub. Fægteklubben blev dannet som en forening og drives af frivillige elever på Akademiet. Hver tirsdag efter læsero fra kl. 19-21 underviser en af Danmarks bedste fægtere i moderne femkamp, Line Grubak og hendes mor, Bodil Grubak, interesserede, elever såvel som udefrakommende, i den gamle Ridehal, i fægtningens ædle kunst.

På trods af, at Fægteklubben endnu er i sine ungdomsdage, har de gæve fægtere kæmpet sig til flotte resultater ved bl.a. Kårdecup og DM. Ved DM vandt dameholdet bl.a. en 2. plads og herreholdet en flot 5. plads. Foruden at klare sig godt ved turneringerne, har fægterne i klubben et godt fællesskab med et stærk sammenhold, hvor de møder til træning med engagement og entusiasme.

Fægtning som tvekamp er blevet udøvet i flere tusinde år, men bliver i dag ikke længere dyrket som en kamp på liv og død, men derimod en meget elegant kampsport. Sporten siges at udvikle ens koncentrationsevne, balance, strategiske sans og ikke mindst ens fysiske form.
Øjet bedrager når fægtning ligner en legende let sport. I virkeligheden, er fægtning en sport, der i allerhøjeste grad, udfordrer ens fysiske form og udholdenhed; det er en sport med fart over feltet, teknik, spænding og våben.
Fægteunderviser Line fortæller, at hun til træning først og fremmest vægter at give fægterne en god oplevelse. Samtidigt forsøger hun at tilrettelægge træningen sådan, at eleverne opbygger styrke, for fægtning er en hård sport, som både kræver hårdt arbejde og vilje. Line beskriver fægteporten som en sport, hvor god teknik er en vigtig basis for at kunne blive en dygtig fægter. Der fokuseres derfor meget på eksempelvis benarbejde. Nøgleordet til træningen er gentagelse: indtil man mestrer teknikken, så den er ”let” for én at udføre, må øvelserne gentages, gentages og gentages.
Der dyrkes flere forskellige fægteformer, men på Akademiet er det sportsfægtning/moderne europæisk fægtning, der er i fokus. Her skelner man mellem tre forskellige sportsvåben: fleuret, kårde og sabel. Disse adskiller sig fra hinanden i deres udseende og de særlige regler, som hvert enkelt våben er omfattet af under tvekampene.
Fleuret blev førhen brugt som et træningsvåben til at oplære unge adelsmænd i duellens kunst, så man var i stand til at forsvare sit liv i de rigtige dueller. Når man fægter med fleuret, opnår man point - touché - ved at stikke modstanderen på det gyldige træffefelt, som er torsoen.
Kården falder nærmest det oprindelige duelvåben, både hvad angår udseende og de regler, der gælder måden, man fægter med en kårde på.
Som på fleuret opnås touché ved at stikke modstanderen, men på kårde er hele kroppen et stort gyldigt træffefelt.
Den sidste våbentype, som bruges i sportsfægtning er en sabel. Sablen var oprindeligt et ryttervåben, hvilket afspejles i måden, man bruger våbenet og i de regler, der omfatter kampen; når man fægter med sabel gælder det, at touché opnås ved hug eller stik på modstanderens overkrop. Førhen tjente det et større formål at gå efter vitale kropsdele som hoved og bryst, end at skade rytterens hest.

Fægtesporten dyrkes både som en hold- eller en individuel sport og appellerer derfor til mange. Desuden er det en sport, man kan dyrke livet ud, om man er 65 år eller 25 år.
Sorø Akademis Fægteklub byder alle fægteinteresserede velkomne, så slå et smut forbi Akademiets velkendte ramme og bered dig på kamp.

Velkommen!

af Sigrid L. C. Wallgren Bang (S17)

Tags: skolen, sorø akademi

Udskriv E-mail

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2018 Soransk Samfund