Traditioner: Ballerne på Sorø Akademi
Soranerbladets redaktio har spurgt Sorø Akademis nuværende festinspektor/adm.chef, Sven Bjødstrup, om han kunne fortælle os lidt om Akademiets forskellige baller og om deres udvikling gennem tiden. Det er der kommet følgende oplysende og interessante indlæg ud af.
En af ældste traditioner på Sorø Akademis Skole er ballerne. Kongeballets historie går tilbage til Hovedbygningens indvielse i 1827, hvor der også blev holdt et bal for skolens elever. Til dette bal var Kongen ikke selv til stede, men lod sig repræsentere af arveprins Ferdinand. I starten var der to årlige baller; ét på Frederik VI’s fødselsdag og ét på Dronning Maries. De kaldtes Kongebal og Vandbal. Vandballet fik sit navn, da man som forfriskning under ballet kun fik vand. Traditionen med at servere vand til vandballet fortsatte angiveligt frem til i hvert fald 1930’erne.
Selvom Sorø Akademis Skole og kostskole i 1980’erne gennemgik en transformation til det mere tidssvarende, holdt man fast i mange af skolens traditioner bl.a. markeringen af Holbergs fødselsdag, studentermiddag/Bulesold og skolens baller. Der afholdes således stadig baller på – nogenlunde – samme vis som tidligere. Gæsterne er skolens elever (1g’ere til Vandballet og 3g’ere til Kongeballet), deres forældre, skolens medarbejdere og skolens samarbejdspartnere. Indgangen er fra søsiden, og gæsterne samles i Festsalen, inden de festklædte elever udfører indmarchen, som foregår på samme måde år efter år. Som traditionen foreskriver, spøger førerparrets herre sin dame: ”Hvad ønsker De at danse”? Hvert år svarer damen ”En engelsk vals, tak”, hvorefter orkestret spiller op. Efter første dans byder rektor velkommen, hvorefter skolens festinspektor erklærer ballet for frit. Så danses der resten af aftenen kun afbrudt af supper kl. 20.30. Supperen foregår i alle lokaler på Stengangen og på 2. sal, hvad der er en stor logistisk udfordring for skolens personale og de 75 frivilligere elever fra andre årgangen (marskaller), der i skoleuniform og skærf i Frederik den 2.’s farver sikrer bespisning og servicering. Marskallerne sikrer også at lokalerne i Hovedbygningen ved ballets afslutning bliver transformeret fra festlokaler til undervisningslokaler.
Menuen har ændret sig i tidens løb; f.eks. er der tidligere til ballerne serveret bl.a. smørrebrød og øl. I nyere tid har menuen fast været Vitello Tonnato (kalvekød med tunsovs), pastasalat, blandet salat, tomattærte og brød. Til maden serveres skolens rødvin. Efter maden er der kaffe, te, chokolade og kransekage.Datoen for ballernes afholdelse har også ændret sig fra – som nævnt – Frederiks VI’s fødselsdag og Dronning Maries fødselsdag. Nu holder 3g’erne deres Kongebal første lørdag i november, mens 1g’ernes Vandbal holdes første lørdag i marts.
Aftenens program har også ændret sig i tidernes løb. Tidligere beretninger fortæller om baller, der kunne strække sig helt til kl. 4 om natten. I dag starter ballerne kl. 19 og sluttes ved midnat.Ballerne er en gentagen manifestation af skolens traditioner – og formåen. Eleverne iklæder sig det stiveste puds, lever sig ind i traditionen og er dermed med til at værne om traditionen. Og, den efterhånden begrænsede bemanding i køkken og i pedelkorps yder en utrættelig indsats for at sikre de ca. 600 gæster en festlig aften.
Sven Bjødstrup, med bidrag fra ”Sorøkrøniken” af Svend Ranvig
Tags: tradition