• Netværk
  • Boligfonden
Boligfonden
Bolignetværk Åben 1 Bruger

Om

Soransk Samfunds Boligfond blev stiftet af Soransk Samfunds bestyrelse i eftersommeren 1996 som en ikke-erhvervsdrivende fond. Fondens formue var da på ca. ¾ mil. kroner, som gammelsoraneren Knud Hauerslev havde givet i form af et gavebrev på en ejendom. Ejendommen blev som forudsat straks solgt.

Det var fra starten hensigten at opføre et kollegium på Frederiksberg, og ved henvendelser til personer og virksomheder med tilknytning til Sorø Akademi lykkedes det at samle så mange midler til Fonden, at man i samarbejde med en pensionskasse (2/3 – 1/3 ) stiftede Soranernes Hus Aktieselskab, der byggede 
og nu ejer kollegiet.

Byggeriet blev færdigt i slutningen af 2000, hvor den første indflytning fandt sted.
Knud Hauerslev havde testamenteret ca. kr. 10 mio. til Fonden, og da han døde blev pensionskassen købt ud, således at Fonden, der nu har en egenkapital på kr.16 mil. er eneejer af Soranernes Hus A/S.

Fondens formål er:

  • At opføre og drive kollegier for uddannelsessøgende tidligere elever fra Sorø  Akademis Skole, børn af gammelsoranere bosat i udlandet samt internationale udvekslingsstuderende.
  • At yde boligstøtte til uddannelsessøgende tidligere elever fra Sorø Akademis Skole.

Fonden er fritaget for gave- og boafgift, og fonden blev i 2000 registreret som en erhvervsdrivende fond under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Copyright © 2017 Soransk Samfund